Holding er en kropsterapeutisk metode, der primært har fokus på krop, emotioner og relationer. Metoden anvendes typisk til mennesker med tilknytningsforstyrrelser som f.eks. ADHD eller til tidligt omsorgssvigtede. For at forstå Holding er det hensigtsmæssigt at vende blikket mod den tidlige spædbarnspleje. Den engelske børnelæge og psykoanalytiker Donald Winnicott beskriver, hvordan prototypen på spædbørnspleje er Holding. Holding i Winnicotts brug af ordet bør ikke blot forstås som det at blive holdt, men også som det at blive rummet: At blive holdt om og blive favnet. Enhver sund mor ved intuitivt og instinktivt, at et spædbarn, som er uroligt, har brug for at blive taget op og holdt. Hun vil gøre dette omsorgsfuldt og kærligt, og barnet vil som regel hurtigt falde til ro.
Tilliden til omverdenen og troen på sig selv tager sit udgangspunkt i den nære tilknytning mellem mor og barn. Moderen gøres igennem graviditeten og fødslen parat til at forstå og sanse barnet og dets behov. Fra den nyere forskning på området ved vi, at det er en meget sårbar og følsom mekanisme, hvor der kan ske ubodelig skade på moderens tilknytning til barnet, hvis der sker en adskillelse af dem, eller hvis moderen ikke formår at påtage sig omsorgsrollen. Uden det kærlige favntag kommer barnet i en tilstand af panik (angst), som kun kan tilfredsstilles ved igen at blive taget op og holdt.
Winnicott skriver om dette: ”… at små børn er udsat for langt alvorligere angsttilstande, end man kan forestille sig. Hvis de bliver ladt alene for længe (timer, minutter) uden velkendt, menneskelig kontakt, får de oplevelser, som vi kun kan beskrive som: At gå i stykker, at blive ved med at falde, at dø og dø og dø, at miste enhver antydning af håb om fornyet kontakt. At blive holdt er det modsatte af at falde og det modsatte af at gå i stykker, og det styrker tilknytnings- og relationsevnen hos det voksne menneske.”
Holding-terapi bliver traditionelt anvendt i familieterapien, hvor der arbejdes målrettet med at styrke relationen mellem mor og barn. På det socialpsykiatriske voksenområde er målet at give beboeren en mulighed for at vende tilbage til nogle stærke og svære følelser og traumer fra barndommen, som har sat sig spor igennem opvæksten og i den voksnes liv. Flere beboere på Løvegård har oplevet tidligt svigt fra deres primære omsorgsperson, og nogle er diagnosticeret med tilknytningsforstyrrelser, der kan bunde i netop sådan et svigt. I de tilfælde er Holding-terapi en relevant metode, som kan hjælpe dem til at løse op for nogle af de følger, der stammer herfra.
Beskrivelse af metoden
Før et Holding-forløb tilbydes, forklares metoden, og det aftales med beboeren, hvor sessionerne skal foregå, og hvordan medarbejderen og beboeren skal sidde. Et forløb påbegyndes kun med beboerens fulde accept. Typisk sidder medarbejderen i en sofa og beboeren ligger med hovedet på en pude i medarbejderens skød. Medarbejderen holder om beboerens overkrop og der tages øjenkontakt, hvis beboeren kan magte dette. Nogle beboere kan have brug for at have et tæppe om sig for at føle sig mere beskyttet og tryg i medarbejderens arme. Det aftales, at der ikke tales undervejs, medmindre beboeren får brug for at afslutte, før metodens 4 faser er gennemført. Efter en endt session skal der være tid til, at forløbet kan uddybes med ord, og beboeren skal have mulighed for at tale om sin oplevelse, hvis han eller hun har brug for det.
Forløbet har nedenstående 4 faser:
- Angst (panik)
- Følelser (vrede, ked af det, frygt)
- Sorg
- Ro
I første fase vil beboeren komme ind til følelserne af angst, afvisning og panik. Dette vil altid være det første, medarbejderen og beboeren møder. Det er vigtigt at vide, at det handler om en indre kamp for at undgå at mærke nærheden og den indre smerte. Det er vigtigt, at medarbejderen forstår og beboeren mærker, at det at blive holdt er det modsatte af at blive tabt (at falde, at være fortabt). Hvis medarbejderen er i tvivl om, om beboeren oplever dette som et overgreb, kan denne blot prøve at slippe ham eller hende, og medarbejderen vil opdage, at beboeren vil gøre, hvad denne kan for igen at blive holdt. Medarbejderen kan fortælle beboeren, at hun nok skal blive hos beboeren og at hun ikke giver slip: At det er okay at mærke vrede og ked-af-det-hed.
I anden fase, når beboeren føler sig sikker på medarbejderens nærvær, slipper han eller hun sin angst, som i virkeligheden er et forsvar mod at mærke de dybereliggende følelser. Disse følelser kommer nu frem, og medarbejderen støtter, at beboeren giver udtryk for disse. Det kan ske, at beboeren i situationen retter følelserne mod medarbejderen. Medarbejderen skal kunne rumme disse følelser uden at blive personligt ramt af dem.
I fase tre, når følelserne har fået frit løb, ophører de med at eksistere, og beboeren går over i en fase, som er karakteriseret ved sorg. Det er vigtigt, at beboeren får lov til at udtrykke sorgen, som altid kommer som et udtryk for det tab af liv, der har været, mens beboerens følelser har været spærret inde. Sorgen er den, der bygger bro og heler.
I sidste fase efter sorgen falder beboeren til ro. I forlængelse af denne fase er det, at medarbejderen og beboeren kan tale sammen om de tidlige svigt, det at føle sig forladt, oplevelsen af manglende tillid til andre mennesker eller hvad, der er på spil for den enkelte – vel at mærke, hvis beboeren magter mere på dette tidspunkt. Hvis det sidste er tilfældet, er det medarbejderens opgave at runde af og forsikre beboeren om, at de sammen kan genoptage snakken om de oplevede følelser på et tidspunkt, hvor beboeren har overskud.
Disse Holding-sessioner kan gentages over en aftalt periode med jævne mellemrum. Metoden Holding er en vej til at genetablere en mere generaliseret tillid til tilknytning, der rækker udover den aktuelle session med en given medarbejder, og som styrker beboerens grundlæggende tillid til relationer i andre sammenhænge f.eks. til egen familie og selvvalgte sociale netværk.