Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte Bostedet Løvegård, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om bostedet, vores omgivelser og aktiviteter, tilgange og metoder m.m.
Bostedet Løvegård er et botilbud til unge og voksne i alderen 18-40 år i indskrivningsåret med psykiske og sociale problemer. Vi har gode erfaringer med arbejdet med tidligt omsorgssvigtede og problematikker med tilknytnings-, relations- og personlighedsforstyrrelser.
Vi arbejder ud fra et psykoterapeutisk og anerkendende perspektiv, hvor det hele menneske er i fokus. Vi lægger vægt på, at både sind, krop, relationer og socialt samvær er en del af alle menneskers liv. Sund kost er højt prioriteret og er en naturlig del af denne tankegang og Løvegårds dagligdag.
Det er vores erfaring, at alle beboere er forskellige og derfor også skal mødes forskelligt. Du vil derfor på Løvegård træde ind i et hus med oprigtig omsorg, humor og varme – for alle og enhver.
Bostedet Løvegård har til huse på en fin velholdt herregård fra 1774. Stedet ligger i dejlige landlige omgivelser 3 km fra Høng, 10 km fra Slagelse og 28 km fra Kalundborg, hvor der alle steder er gode trafikale forbindelser til hele landet og mulighed for shopping, biograf og andre kulturelle tilbud og fritidsinteresser.
Du er altid velkommen til at kontakte Bostedet Løvegård, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om bostedet, vores omgivelser og aktiviteter, tilgange og metoder m.m.