Dokumentation

§141-handleplanen er udgangspunktet for dokumentationen. Det er typisk, at alle nye beboere har sådan én med sig, når de flytter ind. Den indeholder et overordnet retningsgivende mål og beskrivelse af fokusområderne.

Vi tager gerne en drøftelse med beboer og kommune én gang årligt, om målene holder stik og er realiserbare. Det retningsgivende mål er typisk et udviklingsmål, men kan også være fastholdende. 

Fokusområder kan beskrives som fundamentet, der skal sikre, at beboeren når det overordnede retningsgivende mål. 

Fokusområdemålene kan typisk inddeles i 5 temaer, der knytter sig til:

1. Personlige faktorer – Selvværd, selvtillid, initiativ, realisme/selvstændighed, vedholdenhed, rummelighed, kontrol og trivsel. De personlige faktorer omhandler borgerens privathed og om at understøtte personen, integriteten og selvforståelsen.
2. Sociale faktorer – Isolation, netværk, pårørende, professionelle (kontakt/samarbejde). De sociale faktorer omhandler kontakt til omverdenen, om at have relationer og om at understøtte og udvikle relationer til nære, kendte og ukendte relationer.
3. Livsstilsfaktorer – Sundhed, kost, motion, medicin, diagnoser, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelse. Livsstilsfaktorer handler om, hvad der skal til i forhold til vaner og livsform samt at have fokus på konsekvenserne for helbredet.
4. Kompetencer – deltagelsen i formelle sammenhænge (f.eks. uddannelse/ foredrag, kursus som kørekort), deltagelse i uformelle praktiske sammenhænge f.eks. som forberedelse til et praktikforløb, og uformelle sociale sammenhænge, f.eks. om at kunne forstå sociale normer og handle derefter. Kompetencefaktorer handler om at lære og at lære, hvad der nødvendigt at lære, og om afklaring af indlæringsprocessen for den enkelte, så der sikres fremtidige muligheder for udvikling af kompetencer.
5. Udslusning – som har at gøre med selvstændig levevis, daglig husførelse, stabilitet, praktik, uddannelse, ordinær beskæftigelse eller beskæftigelse med støtte. Her er der fokus på, at beboeren skal videre i sit liv, f.eks. til anden bolig, job eller uddannelse og være i stand til at mestre det, med eller uden støtte fremover.

Der vil udelukkende være fokus på de faktorer, hvor der er væsentlige barrierer for den enkelte.

Som udgangspunkt arbejdes der med 1-3 fokusområder ad gangen.

Resultatmål for fokusområdemålene er de små byggesten, som skal sikre vejen til fokusområdemålene og i sidste ende det retningsgivende mål. 

I samarbejde med beboerne opstilles der individuelle og konkrete mål for beboerens udvikling inden for udvalgte fokusområder, og der dokumenteres på forandringer over tid.

Et eksempel kunne være inden for fokusområde “Sociale faktorer” og handle om professionelle, og resultatmålet kunne lyde: At beboer XX selv søger relevante professionelle, når behovet opstår.

Det er vigtigt for beboeren og os, at der er indlejret et succeskriterie i resultatmålet, så det bliver tydeligt for alle, når noget er lykkes, virker og målet er opnået.

Resultatmålene scores efter GAS-skalaen, og der evalueres løbende på dem. Når målene nås, opstilles nye.

Der dokumenteres dagligt i beboerens profil i StyrPå, og her deles informationerne med alle ansatte på bostedet. Systemets tags-mulighed gør, at dagbogsnotaterne kan kobles til fokusområdemålene og resultatmålene – på den måde kan der indhentes specifik viden om f.eks. fokusområderne til dokumentation for indsatsen som helhed. 

Dette årlige møde repræsenterer et formaliseret samarbejde mellem beboer og bosted. På dette møde opsamles der i forhold til fokusområderne samt de indsatser og mål, der har været arbejdet på.

Det er primært beboerens møde, som skal sikre inddragelse samt inkludere de erfaringer og oplevelser, borgeren har gjort sig det forgangne år. Der skrives referat, som efterfølgende kan kommenteres på og godkendes af beboeren. Dette sendes til sagsbehandleren i betalingskommunen som en statusopdatering. 

I det digitale system i StyrPå er der udfærdiget en udredning på hver beboer. Denne opdateres løbende – minimum en gang årligt. Udredningen er udfærdiget ud fra faglige psykoterapeutiske og pædagogiske vurderinger af den enkelte. 

VUM-udredningen bruges som et fagligt redskab for personalegruppen, som herigennem får mulighed for at evaluere, styrke og opkvalificere valg af metoder og tilgange i det daglige arbejde.

Udredningen deles ikke med samarbejdspartnere uden, at beboeren ved det, har gennemlæst og accepteret den.

Der er udfærdiget en sundhedsfaglig profil på hver beboer, som loven foreskriver det. Alle beboere på bostedet er som udgangspunkt selvadministrerende og habile i forhold til eget helbred, sygdom og medicin. De har som udgangspunkt selv kontakten til sundhedsvæsnet.

Den sundhedsfaglige profil er gemt i beboerens digitale kartotek i StyrPå. Denne opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer i beboernes helbredsprofil, eller hvis det vurderes af lægefaglige instanser, at vi deltager i behandlingen. 

En gang årligt afholdes der statusmøde med anbringelseskommunen. Her er sagsbehandleren velkommen til at lægge mødet på Løvegård.

På dette møde gives der en status på baggrund af ovenstående, og slutteligt inviteres der til en drøftelse af det retningsgivende mål og fokusområderne i §141-handleplanen og deres aktualitet.